Gode råd når dit barn skal vaccineres  

Inden vaccination
Vælg det rette tidspunkt
Sørg for, at barnet er veloplagt og ikke træt, tørstig eller sulten.


Forbered barnet i et alderssvarende sprog i god tid
For eksempel kan bøger som “Totte hos lægen” være en hjælp.


Spørg om dit barn har nogle spørgsmål
Hvad frygter dit barn mest og hvilke tanker det gør sig er vigtigt at finde ud af: Uvidenhed eller misopfattelser kan forværre smerteoplevelsen.


Vær ærlig
Spørger barnet fx om det gør ondt så svar at det kan være ubehageligt, men at vi gør alt for at hjælpe så det næsten ikke gør ondt.


Fortæl os gerne om tidligere oplevelser
Vi lytter gerne til hvad der fungerede bedst for dit barn i lignende situationer eller hvis der er andet vi skal tage hensyn til.


Lokalbedøvelse: Overvej brug af EMLA plaster eller lignende produkter. 
Emla-plaster skal påføres mindst 1 time før vaccination på barnets skulder.

Under vaccination
Det er vigtigt at børn på 4-5 år selv accepterer at de skal vaccineres og kan sidde stille under proceduren. Ellers kan vi ikke gennemfører vaccinen og så er det bedre at udsætte den.

Afledning eller nysgerrighed
Nogle børn vil bruge tablet, telefon eller høre fantasifortællinger, andre vil gerne “se med”. Det vigtigste er at anerkende den måde barnet klarer proceduren på.


Bevar roen
Vær opmærksom på dit kropssprog og ansigtsudtryk.


Vis dit barn tillid og undgå for meget trøst
Sig “Du kan klare det” fremfor “Du skal ikke være bange”. Tillid til at barnet kan klare en vanskelig situation giver selvværd. For meget trøst kan signalere at der måske er noget på vej man skal være bange for.


Tryghed under vaccinationen: Sørg for at give barnet fysisk tryghed. Lad barnet sidde på dit skød eller ved din side.

Efter vaccination
Ros dit barn for at være kommet gennem vaccinationen. Overvej en form for belønning, som at tilbringe kvalitetstid sammen.