Årskontrol

1 gang om året (dog 2 gange for ADHD) skal du til kontrol hos lægen eller sygeplejersken, hvis du får fast medicin for en kronisk sygdom. Har du flere kroniske diagnoser, kan det være en fordel at dele årskontrollen op i flere konsultationer. Medicin fornys efter årskontrollen til 1 år frem, når du mangler medicin, er det blevet tid til næste årskontrol. Bestil tid til årskontrol og evt. forudgående prøver her.

Du kan læse i den nedenstående oversigt, hvad en årskontrol består af for dig. 
Kan du ikke finde din diagnose bedes du kontakte klinikken

Årskontrol uden forudgående blodprøver

Astma/KOL 
1. Tid hos sygeplejersken til lungefunktionsundersøgelse 
2. Tid hos lægen til svar i klinikken eller som videokonsultation

Atopisk dermatitis / psoriasis
1. Tid hos lægen til hudstatus og opdatering af medicin

Allergi for pollen 
1.Tid hos sygeplejersken til vurdering af medicin og symptomer
Bemærk børn og gravide med pollenallergi skal årskontrol foregå hos lægen.

ADHD/ADD
Fremmøde 2 gange om året
1. Tid hos sygeplejersken én gang hvert halve år mhp BT og vægt og recepter fornys 
2. Tid hos lægen til årsstatus ift medicin

P-pille kontrol
1. Tid hos sygeplejersken, hvor risikofaktorer vurderes, blodtryk måles og p-piller fornys.

Hormonbehandling før, under og efter menopause
1. Tid hos lægen til årsstatus 

Vægttabsmedicin Wegovy /Mounjaro/ Saxenda 
1. Tid hos sygeplejersken, ved stabil behandling, i klinikken eller som videokonsultation. Receptfornyelse til et år og effekt samt bivirkninger drøftes. 

Årskontrol med forudgående blodprøver

Depression/Angst/OCD/antipsykotika
1. Tid på laboratoriet til EKG + blodprøve
2. Tid hos lægen til gennemgang evt. bivirkninger og fornyelse af medicin

Bemærk du skal bede egen læge om at lægge EKG og blodprøve bestilling ud.
Bestil herefter tid på min sundhedsplatform.dk 

Osteoporose
1. Tid hos sygeplejersken til blodprøver 
2. Tid hos lægen til svar og evt. henv. til DEXA skanning

Diabetes
1. Tid hos sygeplejersken til blodprøve og urinprøve
2. Velbehandlet diabetes skal til årskontrol hos lægen 

Ukompliceret blodtryk
1. Hjemmeblodtryk måles i 3 på hinanden følgende dage. 
Du indtaster målingerne i et digitalt skema og svar integreres direkte i din journal 

2. Tid hos sygeplejersken til urinprøve og blodprøve
3. Tid hos sygeplejersken til svar på prøver, samt drøftelse af effekt og bivirkninger. 

Kolesterol og ukompliceret blodtryk
(Komorbiditet - begge sygdomme er inkluderet i årskontrollen)
1. Tid hos sygeplejersken til urinprøve og blodprøve
2. Tid hos sygeplejersken til svar på prøver, samt drøftelse af effekt og bivirkninger. 

Kolesterol 
1. Tid hos sygeplejersken til urinprøve og blodprøve
2. Tid hos lægen til svar på prøver, samt drøftelse af effekt og bivirkninger. 

Dyspepsi (Refluks) - (Langvarig behandling med Pantoprazol, Omeprazol mm)
1. Tid til status hos lægen og opdatering af medicinkort

Lavt stofskifte
1. Tid hos sygeplejersken til blodprøve (dagens dosis må ikke være indtaget)
2. Tid hos sygeplejersken 1 uge efter blodprøverne er taget til svar på blodprøver og evt. ændring af medicin samt vægt

Vanedannede medicin (Sovemedicin/ kroniske smerter (Contalgin/Tramdol m.m)
Fremmøde ved receptfornyelse hos sygeplejersken
1. En gang om året til kontrol hos lægen