Henvisninger

Fremmøde kræves ved behov for henvisning
Det er din egen læge, der vurderer, om du har brug for at blive henvist til en fysioterapeut, psykolog, speciallæge eller et hospital. Det samme gælder hvis du har en sundhedsforsikring og forsikringsselskabet har bedt dig om at kontakte egen læge med henblik på at få en henvisning.

Behovet for en henvisning beror altså på en lægefaglig afgørelse, forudsat at du er undersøgt først ved fysisk fremmøde af din praktiserende læge. Henvisning kan derfor heller ikke foregå via telefonen eller via personalet i receptionen. Du bør derfor bestille en tid i klinikken, så vi sammen kan vurdere, hvad den bedste behandling for dig ville være.

Hvor kan jeg se mine henvisninger?
Sundhed.dk

Hvordan får jeg tid hos speciallæge eller hospital, hvis jeg er henvist?
Henvisning til speciallæge, en fysioterapeut, psykolog m.fl. lægges ud på ”henvisningshotellet” (en server). Denne hentes ned og aktiveres når du bestiller en tid.

Overenskomst/ydernummer nødvendig
Du kan se på sundhed.dk under “Find behandler”, se hvem der har overenskomst med det offentlige (ydernummer), og hvor du derfor kan få tilskud med en henvisning. 

Ved en henvisning til et hospital, modtager du en indkaldelse elektronisk i din e-boks eller på papir, hvis du er undtaget e-boksordningen.

Hvor længe gælder en henvisning?
Der er forskellige regler for hvornår en henvisning senest skal aktiveres, dvs. hvornår du skal have ringet og bestilt tid hos den klinik eller behandler, du er henvist til. Herefter kan en henvisning typisk vare et helt år. Det betyder, at selvom du har været væk fra behandling i noget tid, så kan det godt være, at den samme henvisning stadigvæk er gyldig.

  • Fysioterapi
    • Skal aktiveres senest 2 måneder efter henvisningens afsendelsesdato.
    • Gælder i 12 måneder.
    • Sygesikringen yder 40% i tilskud til et vis antal behandlinger. De sidste 60%, skal du selv betale.
    • Fysioterapeuter har forskellige priser for egenbetaling for 1. konsultation og holdtræning.
       
  • Psykolog
    • Skal aktiveres senest 1 måned efter henvisningens afsendelsesdato.
    • Sygesikringen yder 60% i tilskud til et vis antal behandlinger. De sidste 40% skal du selv betale.
    • Du skal opfylde særlige kriterier for lægehenvisning og tilskud. Du kan se kriterierne her. hvis man falder uden for disse kriterier, skal man selv betale hele honoraret til psykologen. 
       
  • Fodterapi
    • Skal aktiveres senest 6 måneder efter henvisningens afsendelsesdato
    • Gælder i 12 måneder
    • Du skal opfylde særlige kriterier for lægehenvisning og tilskud.
       
  • Øvrige speciallæger (fx hudlæger, gynækologer etc)
    • Skal aktiveres senest 6 måneder efter afsendelsesdato
    • Omfatter normalt 6 konsultationer og for enkelte specialer flere særligt for hudlæger, neurologer og psykiatere.

Kan henvisningen udløbe?
Ja, hvis du ikke har fået bestilt tid, er den ikke hentet ned fra henvisningshotellet og aktiveret. Dette skal gøres indenfor 2 måneder for fysteraputer, 1 måned for psykologer og 6 måneder for speciallæger fra henvisningens afsendelsesdato. Er tidsfristen overskredet, vil du blive bedt om at kontakte egen læge for udarbejdelse af en ny henvisning.

Hvilke speciallæger kræver ikke henvisning?
Øre, næse og halslæger samt øjenlæger kræver ikke henvisning fra egen læge, men det gør de øvrige speciallæger.

Er det altid nødvendigt med en henvisning?
Nej, ønsker du at betale den fulde pris selv uden tilskud fra sygesikringen, behøves ikke en henvisning fra lægen. 

Uønsket gravidtet
Nej ved uønsket gravidtet kan en vilkårlig gynækolog, som har aftale med sygesikringen, kontaktes uden en henvisning fra egen læge først, se hvilke her. Ved alle andre behov for en gynækolog kræves en lægetid først.